Velkommen til Troldehøjen

 Troldehøjen er en integreret institution (0-6 år) og er normeret til ca. 100 børn.

 I Troldehøjen arbejder vi stueopdelt på

  • 2 stuer i vuggestuen (Alfestuen og Troldestuen) med aldersgruppen 0-3 år,
  • 3 stuer ( Myrestuen, Guldsmedestuen og Sommerfuglestuen) med aldersgruppen 3-6 år. 

 

Troldehøjens fysiske rammer

Udendørsfaciliteterne:

Vi har knap 10.000 kvadratmeter eller 2 tønder land.

Børnehavens legeplads er meget kuperet med bl.a. en kælkebakke, moon-carbane og bålplads.

Vi har gyngestativer, sandkasser, klatrestativer, rutsjebane, legehuse, trampoliner, svævebane, karrusel m.m.

Der er god mulighed for at bruge kroppen og lege i naturen.

Vuggestuen har en mindre legeplads separat fra børnehaven. Også her er der sandkasser, gyngestativer, rutsjebane, legehuse m.m.

 

Indendørsfaciliteter:

Udover de enkelte stuer og garderober er der i både vuggestue og børnehave køkken og fællesrum.

Fællesrummene er udstyret med redskaber til fysiske aktiviteter og inviterer til fysisk leg 

Der er også små hyggekroge, hvor børnene kan lege og være uforstyrrede. Børnehavens fællesrum er samlingspunkt for hele institutionen om morgenen og sidst på dagen.

Vi har i hele institutionen en god udsigt og lyse og venlige lokaler.

.